tirsdag den 16. september 2014

JEG ER FLYTTET


Så er det blevet tid til at skrive herinde, at bloggen er flyttet. Jeg har nemlig fået mit eget domæne. Så fremover kan i finde mig på www.minskoenneverden.dk

Derudover har jeg også lavet en facebookside for bloggen som hedder "minskoenneverden"

Jeg håber i har lyst til at følge med over på den nye side, og se hvad den byder på :-)

torsdag den 11. september 2014

Jeg er her stadig

Der er meget stille på bloggen lige pt, men der er altså en grund til det - eller flere.

For det første har jeg haft rigtig meget at se til på det sidste. Jeg har været igennem undersøgelser på sygehuset som har fyldt meget - og også kommer til det lidt endnu. Så derfor har jeg ikke rigtig har haft overskuddet til at skrive herinde. 

For det andet så er jeg igang med at få lavet en ny blog - som snart er færdig. Den bliver super fin kan jeg allerede love jer nu. 

Så inden længe kommer der en masse nye indlæg, og jeg glæder mig meget til at udgive dem på min nye side :-) 

                               

lørdag den 16. august 2014

NORLIE AW14





                  

                 
                 

                  
                  
                  
                  
                  
                  

I morgen går turen til Glostrup hvor jeg skal hente Norlies AW14 kollektion. Ja jeg tog en sæson mere, og sådan fortsætter det forhåbentlig i mange år endnu. Jeg  GLÆDER mig til hvert Kick Off møde, så man endelig kan se og mærke den nye kollektion. Samtidig er det også en super hyggelig dag sammen med Norlies søde team og alle de andre konsulenter.

Igen i år er jeg fuldstændig fascineret af deres kollektion. Kvaliteten er som den altid har været. Det vil sige virkelig god. Norlie går ikke på kompromis på nogen måde hvad angår kvalitet, og derfor er prisen også en smule højere end andre mærker, men ofte hænger pris og kvalitet hænger sammen.

Igen i år oplever jeg som konsulent en stor interesse for Norlie. Mange vender tilbage til hver sæson, simpelthen fordi de har været så glade for det tøj de købte sæsonen inden. Norlie henvender sig til de fleste børnefamilier med deres tidsløse design, der lever gennem flere sæsoner. Det er heller ingen hemmelighed, at Norlie har en stor passion for strik, hvilket er kendetegnene i alle deres kollektioner.

Jeg har mange favoritter til Alberte, så der er ingen tvivl om, at jeg skal have klikket en del styles hjem til hende. Igen i år tror jeg vi ender med en mor-datter-strik, nemlig den lækre grå strik som er på billede 2. Den laves nemlig også i voksenstørrelse.


søndag den 10. august 2014

Den helt rigtige juniorseng




Vi har længe været på udkig efter den helt rigtige juniorseng til Alberte, hvilket dog har været noget af en opgave. I starten af året faldt jeg over en seng, der var helt perfekt, den var desværre bare udgået i IKEA og ville ikke komme på lager igen. Derfor sover Alberte stadig i tremmeseng, selvom hun fylder 3 år til oktober. Jeg tror faktisk heller ikke at nogen af os har været klar til at tage springet med at skifte den trygge tremmeseng ud med en "stor" juniorseng. Det hele havde nok været lidt nemmere for os forældre at forholde os till, hvis man havde en lillebror eller lillesøster, som enten lå i vugge eller tremmeseng - men det har vi ikke og derfor er det en smule hårdt, når ens "lille" pige bliver så stor. Det er dog en kendsgerning og nu tror jeg, vi alle er ved at være klar til at tage springet fra tremmeseng til juniorseng. 


Jeg har set en rigtig fin seng fra FLEXA play, som jeg tror vil være en oplagt mulighed. Jeg er bare en smule bange for om den bliver for stor for hende at starte med. Den er trods alt 90x190 cm - og det synes jeg godt nok lyder en anelse stort. 
Sengen er kommet på lager i illums bolighus og sælges i ilva fra i dag - så turen går til ilva senere i dag for at Alberte kan prøve den.

Jeg håber meget snart, vi kan vinge juniorseng af på listen over ting, der skal købes. Det er heller ingen hemmelighed, at der står mange andre ting fra Flexa PLAY på ønskelisten.


               

onsdag den 6. august 2014

Pynteting i vores hjem










Det er ingen hemmelighed at noget af det jeg virkelig godt kan lide er, at købe nips/pynteting til vores hjem. Vi har en god blanding af gaver og ting som vi selv har købt. Heldigvis kan Mads også godt lide at ønske sig ting til hjemmet, så på den måde får man også et par ekstra ting end man ville have gjort, hvis det kun var en selv. 
Milk lampen er jeg utrolig glad for. Det var én af de gaver som jeg fik af Mads i 25 års fødselsdagsgave, og kubus med 1 lys var en gave fra et par af mine veninder - også i 25 års gave. 

Jubilæumsvasen fra Kähler er et af de køb jeg selv har gjort. Faktisk var jeg så heldig at finde den i en lækker butik i Silkeborg. Butikken hedder t.i.n.g og er bestemt et besøg værd. Faktisk var jeg meget i tvivl da jeg så vasen første gang på instagram, for efterhånden mange måneder siden, om den egentlig var mig. Jeg havde derfor ikke forudbestilt den -  som mange andre, men da jeg så den i butikken var jeg ikke i tvivl om at den skulle med os hjem. Den pynter også ret fint synes jeg. 

Salt og pepper sættet og Coffee sirup med vanilie smag var også noget der kom med hjem fra butikken i Silkeborg. 

mandag den 4. august 2014

Djurs Sommerland

For et par uger siden tog vi os en familiedag i Djurs Sommerland. Jeg havde ikke været der siden jeg var omkring 10 år gammel så jeg synes efterhånden, at det var på tide at give parken et besøg igen.

Selvom vejret så noget faretruende ud fra morgenstunden besluttede vi os alligevel for at tage afsted. Og heldigvis for det. For vejret var helt fantastisk resten af dagen, og der var ikke særlig mange mennesker i parken. 

Begejstret var jeg bestemt ikke den eneste der var for parken. Den lille frøken kunne slet ikke få nok. Hun ville prøve forlystelser igen og igen - og havde til tider svært ved både, at vente på det blev vores tur og så var der lige det med, at man altså heller ikke var gammel nok til at prøve det hele. Dét var ikke nemt at forstå.

Jeg håber at vi kan besøge parken bare én gang mere inden sæsonen slutter. Næste gang tror jeg dog vi vil invitere nogle andre med, da det godt kunne blive en smule kedeligt for Mads og jeg, at vi ikke kunne prøve et par ting sammen. Det vigtigste var dog at vi havde en hyggelig dag sammen som familie og det var der ingen tvivl om vi havde.








søndag den 3. august 2014

Juli

Endnu en måned er gået. Tænk at tiden virkelig går SÅ stærkt! Denne måned har været fantastisk. Jeg kan faktisk slet ikke huske, at vi de sidste mange år har haft så dejligt et sommervejr. Hele juli har stået på en masse udeliv - og vi har nydt det. Vi har virkelig nydt en af goderne ved at have et hus. Nemlig at man har en have. Det bedste køb vi har lavet længe må helt sikkert være en trampolin til Alberte. Hun har spurgt efter en så længe og da valget stod mellem en trampolin eller et legehus, valgte hun trampolinen (legehuset må hun have næste forår eller sommer). Vi valgte at få en nedgravet trampolin, hvilket jeg ikke tror vi kommer til at fortryde - og behøver jeg sige, at Alberte nærmest har hoppet non-stop lige siden hun fik den?

Selvom jeg elsker sommeren og virkelig har nydt den i år, så glæder jeg mig alligevel en lille smule til de lidt køligere dage og nætter. Jeg ved dog også at når vi kommer til januar og februar så savner jeg sommeren. Så vi må hellere nyde den lidt endnu - og være glade for at den har vist sig fra sin rigtig gode side i år.  

                        

                       

                        

Beklager de dårlige billeder, men kvaliteten på en iphone og et kamera ér bare ikke den samme.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...