onsdag den 13. november 2013

Tid til en ny seng?

Vi overvejer meget, hvornår tiden er inde til at Alberte skal have en ny seng. Altså forstået på den måde, at hun skal have en seng uden sider på som den tremmeseng, hun sover i nu.
Alberte har altid været god til at sove og vi har aldrig haft problemer med at ligge hende, for hun falder bare i søvn med det samme. Derfor er jeg også lidt skeptisk for, at hun snart skal i en seng uden sider, for kan det ende med at ødelægge det gode mønster, hun har nu, hvor hun selv ligger sig til at sove? Tænker, om hun mon så begynder at stå ud af sengen om aftenen og løber ind til os, eller vælter ud af sengen - for ofte ligger hun i den anden ende af, hvor hun var blevet lagt. Jeg synes, der er mange ting at tænke over, og jeg er faktisk i tvivl om, hvornår hun er klar til det?

Siger man en bestemt alder, eller skal man bare kaste sig ud i det? Kunne godt tænke mig at høre, hvornår I har fjernet siderne fra jeres børns seng, og om i har haft "problemer" efterfølgende :-)


Vi har kigget på lidt forskellige senge bl.a en forholdsvis billig, men flot juniorseng, som forhandles i Ønskebørn og en Kili seng fra Sebra (vi har også andre i tankerne, viser blot disse to for at vise hvilken stil, vi har i tankerne).
Da vi fik Alberte, købte vi Stokke vuggen, men vi besluttede hurtigt, at vi ikke ønskede at bygge videre på den, så derfor står den nu pænt og venter på at der på et tidspunkt kommer en lillesøster/lillebror, som kan bruge den. Vi købte i stedet en ganske almindelig tremmeseng til Alberte, selvom jeg gerne ville have haft en Kili seng allerede dengang - det fik jeg ikke trumfet igennem. Nu står jeg så med samme ønske, men jeg ved ikke, om det er dumt, eftersom hun er blevet så stor som hun er (noget af charmen ved den seng er jo når siderne er på). Men igen, så kan en kommende lillesøster/lillebror jo overtage den, så vi kan opleve at have siderne på.



 Bino juniorseng fra Ønskebørn


Kili sengen fra Sebra - kan bl.a også købes hos Ønskebørn lige her

4 kommentarer:

  1. E har kili sengen, og vi fjernede siderne på den for godt 1 mdr siden (hun bliver 2 til januar) og vi har aldrig haft problemer. Hun putter sig og siger nat nat når hun bliver puttet og sover inden for kort tid efter.. Hun har aldrig stået ud af den om natten og heller aldrig faldet ud, på trods at hun er rimelig "livlig" i sengen.. Skynd jer og fjern siden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre søde Jannie :-) Jeg håber også det kommer til at gå ligeså godt når vi engang køber en ny seng til Alberte. Vi er bare meget i tvivl om hvornår det skal være. Men vi glæder os til at få den vi har nu, skiftet ud :-)

      Slet
  2. Jeg har overhovedet ikke travlt med ar fjerne sidderne til Alva. Vi har en leander og Alva lægger sig også bare uden problemer. Jeg ser nok bare ikke helt grunden til at fjerne dem endnu, så tror vi i hvert fald venter 6 mdr;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil også sige at vi er MEGET i tvivl om hvornår vi skal gøre det. Man har jo ikke lyst til at ødelægge noget som går godt nu? Derfor synes jeg også det er svært at finde ud af hvornår den rette tid er :-) Den tremmeseng vi har nu er bare ikke særlig lang, og med en pige på 90 cm, så tror jeg snart vi må se efter en ny. Eller også skal jeg bare håbe at hun ikke vokser så meget det næste stykke tid ;-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...