søndag den 3. august 2014

Juli

Endnu en måned er gået. Tænk at tiden virkelig går SÅ stærkt! Denne måned har været fantastisk. Jeg kan faktisk slet ikke huske, at vi de sidste mange år har haft så dejligt et sommervejr. Hele juli har stået på en masse udeliv - og vi har nydt det. Vi har virkelig nydt en af goderne ved at have et hus. Nemlig at man har en have. Det bedste køb vi har lavet længe må helt sikkert være en trampolin til Alberte. Hun har spurgt efter en så længe og da valget stod mellem en trampolin eller et legehus, valgte hun trampolinen (legehuset må hun have næste forår eller sommer). Vi valgte at få en nedgravet trampolin, hvilket jeg ikke tror vi kommer til at fortryde - og behøver jeg sige, at Alberte nærmest har hoppet non-stop lige siden hun fik den?

Selvom jeg elsker sommeren og virkelig har nydt den i år, så glæder jeg mig alligevel en lille smule til de lidt køligere dage og nætter. Jeg ved dog også at når vi kommer til januar og februar så savner jeg sommeren. Så vi må hellere nyde den lidt endnu - og være glade for at den har vist sig fra sin rigtig gode side i år.  

                        

                       

                        

Beklager de dårlige billeder, men kvaliteten på en iphone og et kamera ér bare ikke den samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...